Integrationshuset Kringlebakken

Kringlebakken er et integrationshus og en NGO, der har eksisteret siden 1999. Integrationshuset Kringlebakken er et springbræt til det danske samfund og til medborgerskab. Husets indsatser tager alle udgangspunkt i den tidlige og helhedsorienterede integrationsindsats, som sigter på at styrke familierne fra børnene er helt små og give den enkelte kvinde handlekraft i sit liv. Et af Kringlebakkens fokusområder er at skabe indblik i den danske kultur. Op til jul gives indblik i de danske juletraditioner, hvor der klippes julepynt, bages julekager, laves juledekorationer, pyntes juletræ, og afholdes juleafslutningsfest med julemand, gaver til børnene og dans om juletræet. En anden juletradition er en juletur i Tivoli for kvinder og børn. Mange af brugere har ikke råd til en tur i Tivoli, men alle kender og drømmer om at se det smukke sted med deres børn.
I 2024 havde Kringlebakken 243 unikke brugere fordelt på 149 kvinder og 94 børn med 32 nationaliteter.

Lisbeth Vibe Utzon

Leder

Lutzon@kringlebakken.dk
www.kringlebakken.dk